Hypnose: Difference between revisions

Latest revision as of 19:41, 1 April 2026

Hypnose Hypnose lea dutnjemis, gushte olbmáš lea jåvkkolaš stáhtis, mas son gávdná ovdal ektui ja lea herven su ovdal ektui mielas ja vaimos. Dán stáhtis lea vejolaš váldit ovdal ektui dutnjejupmái, mii sáhttá leat buorre deavdánbargguide, medicijnalaš buorideami, dahje historjjálaš dutnjejumi, dego regresjovne hypnose.

Definiserem

Hypnose lea jåvkkolaš ja koncentrerejupmi stáhta, mas persovdna lea herven su ovdamearkka dihte dutnjejumi ja sáhttá váldit ovdii dutnjejumi, mii lea hypnosihtat dahje iežas gaskkas. Dát stáhta hupmat trance. Dutnjejupmi ii leat niegadeapmi, muhto olmmoš lea vielggahallan ja oidno dutnjejumi. Hypnose sáhttá leat autogeenalaš (iežat dahkamin), heterogeenalaš (eará olmmoš dahkamin), dahje deavdánbarggus leamaš.

Historjjá

Máilmmi historjjá

Hypnose historjjá lea guhkes. Boares kultuvrrat, dego Egypta, Greika ja India, ledje šamánahtat ja noaidit geat geavahit jåvkkolaš rituálaid buorideami várás. 18. centurii álggus Franz Mesmer, nuortariikkalaš doavttir, álggahii mesmerisma, mii lei vuođđu hypnosa dutkamiidda. 19. centurii James Braid, skotlándalaš kirurgi, nammadit dán fenomenna "hypnose" ja álggahii dutkama hypnosa moderne dáfus.

Lokaala historjjá Sámis ja Davviriikkain

Sámi kultuvrras leat leamašan guovtti geardde dušše noaiddit ja šamánahtat, geat geavahit jåvkkolaš teavstagaid, dego joiken ja drumbbuid, giektaga ráhkadit ja buoridit. Dát lea hypnosa lágán fenomen, muhto namuhuvvon eará sániin. Davviriikkalaš doavttirat 19. ja 20. centurii, dego ruoŧŧelaš doavttir Otto Wetterstrand, ledje hypnosa ovddideaddjit medicijnas. Norggas, hypnose lei geavahuvvon psykiatrijas ja kirurgijas 1900-logu álgus, muhto maŋŋil dat ii lean nu dovddus.

Sorte

Hypnose sáhttá juhkat máŋga sortii:

Klinihkalaš hypnose: Geavahuvvon doavttirin dahje terapehtain buorideami várás, dego bissovašvuođa, áicami, dahje báhkka váldit.
Deavdán hypnose: Geavahuvvon teatralaš čilgejumiide, gushte publihkka oidná dutnjejumi.
Kognitiiva-affektiva hypnose (KAT): Dát lea norskalaš hypnose-metodda, mii ovttastahttá kognitiiva terapija ja hypnose.
Erickson hypnose: Milton H. Erickson, amerihkálaš psykiáter, álggahii dán metodda, mas geavahuvvo metaphorat ja jearahalit.
Autogeenalaš hypnose: Iežat hypnosa ráhkadeapmi, dego relaxeren ja jåvkkolaš teavstaga geavahit.
Regresjovne hypnose: Dutnjejupmi ovdalaš ealáhusaid, mii sáhttá leat buorre historjjálaš dutnjejumi dahje terapija várás.

Dutkamuš

Dutkamuš hypnosa birra lea ovdanbukton. Neurodutkamuš čájeha, ahte hypnosa áigge aktiveret jietnačalbmi ja atten olbmo kontrolla ja duođaštemi. Dutkamat čujuhit, ahte hypnose sáhttá veahkehit bissovašvuođa, áicami, ja báhkka váldit. Ruoŧŧelaš ja norskalaš dutkit, dego Lars-Erik Unestål (Ruoŧŧa) ja Arne Hofstad (Norgga), leat dahkon dutkama hypnosa birra davviriikkalaš konteavsttas.

Geavaheapmi

Hypnosa geavahit máŋga hámiin:

Medicijnalaš geavaheapmi: Buorideapmi áicami, bissovašvuođa, báhkka váldit, kronihkka bákčasiid, ja kirurgijas analgeasiijan.
Psykologalaš terapija: Veahkeheapmi trauma, árvideami, dahje fobiijaid.
Iežaskoavdán ja suorggidahttin: Relaxeren, suorggidahttin, ja herven ovdamearkka dihte sporta dahje artistta várás.
Deavdán ja teatralaš geavaheapmi: Čilgejumiide ja publihkka dutnjejumiide.
Historjjálaš dutnjejupmi: Regresjovne hypnose geavahuvvo ovdalaš ealáhusaid dutkamiin.

Láhka stáhta Norggas ja Ruoŧas

Norgga

Norggas, hypnose lea láhka dás geavahuvvon medicijnas ja psykologalaš terapijas. Doavttirat ja psykologat, geat geavahit hypnosa, fertejit leat registrerejuvvon ja leat etihkalaš rávvagat. Deavdán hypnose lea lávlegal, muhto ferte leat čilgejupmi ja ii sáhte leat vašálaš. Norsk Psykologforening ja Helsedirektoratet dahket rávvagat hypnosa geavaheapmái.

Ruoŧa

Ruoŧas, hypnose lea lávlegal ja geavahuvvon medicijnas. Socialstyrelsen dahke rávvagat ja doavttirat fertejit leat specialisererejuvvon hypnosa várás. Deavdán hypnose lea lávlegal, muhto ferte leat čilgejupmi publihkkas. Svensk Förening för Klinisk Hypnos (SFKH) lea orgána, mii ovddida dutkama ja buorideami hypnosain.

Kultuvrralaš árvvut

Sámi kultuvrras, jåvkkolaš stáhtat leat leamašan oassin noaidevuođas ja duodjis. Dát lea namuhuvvon eará sániin, muhto lea dovddus. Davviriikkalaš olbmuin, hypnose sáhttá leat gaskaoapmi dahje epileavttalaš, danin go dat ii leat nu dovddus. Muhto maŋŋilit, doavttirat ja terapehtat geavahit hypnosa, ja olbmát leat áiggut dan birra. Media ja populárakultuvrra čilgejumiin, dego TV-prográmmain, sáhttá leat vaikkuheapmi árvvuid birra.

Dovdomeaddjit praktiseret Norggas ja Ruoŧas

Máŋga davviriikkalaš olbmát leat ovddidan hypnosa:

Arne Hofstad: Norskalaš doavttir ja hypnosa terapeuta, geat lea dahkon dutkama ja čála hypnosa birra.
Lars-Erie Unestål: Ruoŧŧelaš psykologa ja hypnosa dutki, geat lea ovddidan Kognitiiva-affektiva hypnose (KAT).
Karin Pettersson: Ruoŧŧelaš klinihkalaš psykologa, geat geavaha hypnosa trauma terapijas.
Per Kristian Hilden: Norskalaš doavttir ja kirurgija, geat geavaha hypnosa analgeasiijana kirurgijas.
Svensk Förening för Klinisk Hypnos (SFKH): Orgána Ruoŧas, mii oahpaha ja sertifisere hypnosa praktiserijiid.

Geahča maid

@@ Line 1: / Line 1: @@
-'''Hypnose''' er en tilstand af fokuseret opmærksomhed, forhøjet suggestibilitet og reduceret perifer bevidsthed, ofte karakteriseret ved en dyb afslapning. I denne tilstand, kaldet en '''trancetilstand''', er individet mere modtageligt for forslag (suggestioner), der kan påvirke tanker, følelser, sansninger eller adfærd. Hypnose bruges både som et terapeutisk værktøj inden for klinisk praksis og som et underholdningsfænomen.
+'''Hypnose'''
+'''Hypnose''' lea dutnjemis, gushte olbmáš lea jåvkkolaš stáhtis, mas son gávdná ovdal ektui ja lea herven su ovdal ektui mielas ja vaimos. Dán stáhtis lea vejolaš váldit ovdal ektui dutnjejupmái, mii sáhttá leat buorre deavdánbargguide, medicijnalaš buorideami, dahje historjjálaš dutnjejumi, dego [[regresjovne hypnose|regresjovne hypnose]].
-== Definition ==
+== Definiserem ==
-Hypnose defineres i en dansk kontekst ofte som en samarbejdsproces mellem en hypnotisør og et modtagerindivid (et '''forsøgsperson''' eller klient). Processen involverer induktion af en trance, en tilstand, der adskiller sig fra normal vågen bevidsthed, men som ikke er søvn. Den centrale komponent er '''suggestibilitet''': evnen til at modtage og indlejre forslag, der kan fremme terapeutisk forandring eller ændre subjektive oplevelser. Det understreges ofte, at hypnose ikke er en form for bevidstløshed eller magisk kontrol; klienten bevarer altid sin egen vilje og kan ikke tvinges til handlinger mod sin moral eller vilje. I Danmark benævnes den kliniske anvendelse ofte som '''hypnoterapi'''.
+Hypnose lea '''jåvkkolaš ja koncentrerejupmi stáhta''', mas persovdna lea herven su ovdamearkka dihte dutnjejumi ja sáhttá váldit ovdii dutnjejumi, mii lea hypnosihtat dahje iežas gaskkas. Dát stáhta hupmat '''trance'''. Dutnjejupmi ii leat niegadeapmi, muhto olmmoš lea vielggahallan ja oidno dutnjejumi. Hypnose sáhttá leat '''autogeenalaš''' (iežat dahkamin), '''heterogeenalaš''' (eará olmmoš dahkamin), dahje '''deavdánbarggus''' leamaš.
-== Historie ==
+== Historjjá ==
-Hypnosens historie strækker sig tilbage til urgamle helbredelsesritualer og tempelsøvn, men dens moderne udformning begyndte i slutningen af det 18. århundrede med Franz Mesmer og hans teori om '''animalmagnetisme'''. Mesmers teknikker fandt også vej til de nordiske lande. Den egentlige videnskabelige interesse tog dog først fart med den skotske kirurg James Braid, som i 1840'erne lancerede begrebet "hypnose" og lagde mystikken til side.
+=== Máilmmi historjjá ===
+Hypnose historjjá lea guhkes. Boares kultuvrrat, dego Egypta, Greika ja India, ledje '''šamánahtat''' ja noaidit geat geavahit jåvkkolaš rituálaid buorideami várás. 18. centurii álggus Franz Mesmer, nuortariikkalaš doavttir, álggahii '''mesmerisma''', mii lei vuođđu hypnosa dutkamiidda. 19. centurii James Braid, skotlándalaš kirurgi, nammadit dán fenomenna "hypnose" ja álggahii '''dutkama hypnosa''' moderne dáfus.
-I '''Danmark''' har hypnose en særlig historie knyttet til både medicin og spiritualisme. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev hypnose brugt af læger og tandlæger, især til smertelindring og nervøse lidelser. Den kendte danske neurolog og forfatter '''Harald Nielsen''' (1866-1925) var en tidlig fortaler og skrev om dens terapeutiske værdi. Samtidig blev hypnose også praktiseret af scenehypnotisører og inden for spiritistiske kredse, hvilket skabte en vis polarisering i opfattelsen af fænomenet.
+=== Lokaala historjjá Sámis ja Davviriikkain ===
+Sámi kultuvrras leat leamašan guovtti geardde dušše '''noaiddit''' ja '''šamánahtat''', geat geavahit jåvkkolaš teavstagaid, dego joiken ja drumbbuid, giektaga ráhkadit ja buoridit. Dát lea hypnosa lágán fenomen, muhto namuhuvvon eará sániin. Davviriikkalaš doavttirat 19. ja 20. centurii, dego ruoŧŧelaš doavttir Otto Wetterstrand, ledje hypnosa ovddideaddjit medicijnas. Norggas, hypnose lei geavahuvvon psykiatrijas ja kirurgijas 1900-logu álgus, muhto maŋŋil dat ii lean nu dovddus.
-Efter Anden Verdenskrig oplevede hypnose en international genoplivning gennem arbejdet med Milton H. Erickson, hvis indirekte og tillidsbaserede tilgang fik stor indflydelse. I Danmark blev dette især ført videre fra 1970'erne og frem, hvor terapeuter og psykologer gradvist integrerede hypnoterapi i deres praksis. Dannelsen af foreninger som '''Dansk Selskab for Klinisk Hypnose''' (DSKH) markerede et skridt mod professionalisering og anerkendelse.
+== Sorte ==
+Hypnose sáhttá juhkat máŋga sortii:
+* '''Klinihkalaš hypnose''': Geavahuvvon doavttirin dahje terapehtain buorideami várás, dego bissovašvuođa, áicami, dahje báhkka váldit.
+* '''Deavdán hypnose''': Geavahuvvon teatralaš čilgejumiide, gushte publihkka oidná dutnjejumi.
+* '''Kognitiiva-affektiva hypnose (KAT)''': Dát lea norskalaš hypnose-metodda, mii ovttastahttá kognitiiva terapija ja hypnose.
+* '''Erickson hypnose''': Milton H. Erickson, amerihkálaš psykiáter, álggahii dán metodda, mas geavahuvvo metaphorat ja jearahalit.
+* '''Autogeenalaš hypnose''': Iežat hypnosa ráhkadeapmi, dego relaxeren ja jåvkkolaš teavstaga geavahit.
+* [[regresjovne hypnose|'''Regresjovne hypnose''']]: Dutnjejupmi ovdalaš ealáhusaid, mii sáhttá leat buorre historjjálaš dutnjejumi dahje terapija várás.
-== Typer ==
+== Dutkamuš ==
-Hypnose kategoriseres efter formål og tilgang:
+Dutkamuš hypnosa birra lea ovdanbukton. '''Neurodutkamuš''' čájeha, ahte hypnosa áigge aktiveret jietnačalbmi ja atten olbmo '''kontrolla''' ja '''duođaštemi'''. Dutkamat čujuhit, ahte hypnose sáhttá veahkehit bissovašvuođa, áicami, ja báhkka váldit. Ruoŧŧelaš ja norskalaš dutkit, dego '''Lars-Erik Unestål''' (Ruoŧŧa) ja '''Arne Hofstad''' (Norgga), leat dahkon dutkama hypnosa birra davviriikkalaš konteavsttas.
-* '''Klinisk Hypnose/Hypnoterapi''': Anvendes af sundhedsfaglige professionelle til terapeutiske formål, såsom angstbehandling, smertekontrol, rygestop eller behandling af fobier.
-* '''Ericksonsk Hypnose''': En indirekte, narrative og individtilpasset tilgang inspireret af Milton H. Erickson, der dominerer meget dansk terapeutisk praksis.
-* '''Regressionshypnose''': Bruges til at føre klienten tilbage til tidligere erindringer, ofte fra barndommen, for at bearbejde traumer. En mere kontroversiel form er [[Regressionshypnose]] til "tidligere liv", som primærvis praktiseres i alternativ eller spirituel kontekst.
-* '''Selvhypnose''': Teknikker, som enkeltpersoner lærer for selv at inducere en trancetilstand til selvregulering, f.eks. stressreduktion eller fokusforbedring.
-* '''Showhypnose''' eller '''Scenehypnose''': Underholdningsform, hvor hypnotisøren får frivillige til at udføre uventede eller humoristiske handlinger. Dette er det mest synlige aspekt af hypnose i populærkulturen.
-== Videnskabelig forskning ==
+== Geavaheapmi ==
-Den videnskabelige forskning i hypnose har vokset betydeligt, især inden for neurovidenskab og klinisk psykologi. Neuroimaging-studier (f.eks. fMRI) viser, at hypnose påvirker hjernens aktivitetsmønstre, især i områder forbundet med fokuseret opmærksomhed, eksekutive funktioner og kroppens sanseoplevelser. Hypnose kan modulere smerteopfattelsen (hypnotisk analgesi) på en måde, der er målbart forskellig fra placebo.
+Hypnosa geavahit máŋga hámiin:
+* '''Medicijnalaš geavaheapmi''': Buorideapmi áicami, bissovašvuođa, báhkka váldit, kronihkka bákčasiid, ja kirurgijas analgeasiijan.
+* '''Psykologalaš terapija''': Veahkeheapmi trauma, árvideami, dahje fobiijaid.
+* '''Iežaskoavdán''' ja '''suorggidahttin''': Relaxeren, suorggidahttin, ja herven ovdamearkka dihte sporta dahje artistta várás.
+* '''Deavdán''' ja '''teatralaš geavaheapmi''': Čilgejumiide ja publihkka dutnjejumiide.
+* '''Historjjálaš dutnjejupmi''': [[regresjovne hypnose|Regresjovne hypnose]] geavahuvvo ovdalaš ealáhusaid dutkamiin.
-I en dansk og nordisk kontekst har forskere fra universiteter som Aarhus Universitet og Københavns Universitet bidraget med studier om hypnose til smertebehandling, især i forbindelse med medicinske procedurer og kroniske smerter. Resultaterne understøtter, at hypnoterapi kan være en effektiv adjuvant behandling for specifikke tilstande, herunder irritabel tyktarm-syndrom (IBS), tandlægeangst og posttraumatisk stress. Det danske Sundhedsstyrelsen anerkender hypnoterapi som en potentiel behandlingsform for visse funktionelle lidelser, når den udføres af kvalificeret personale. Effekten af hypnose varierer imidlertid mellem individer, og "hypnotiserbarhed" betragtes som en stabil individuel egenskab.
+== Láhka stáhta Norggas ja Ruoŧas ==
+=== Norgga ===
+Norggas, hypnose lea '''láhka dás''' geavahuvvon medicijnas ja psykologalaš terapijas. Doavttirat ja psykologat, geat geavahit hypnosa, fertejit leat '''registrerejuvvon''' ja leat '''etihkalaš rávvagat'''. '''Deavdán hypnose''' lea lávlegal, muhto ferte leat čilgejupmi ja ii sáhte leat vašálaš. '''Norsk Psykologforening''' ja '''Helsedirektoratet''' dahket rávvagat hypnosa geavaheapmái.
-== Anvendelser ==
+=== Ruoŧa ===
-Hypnose anvendes i en bred vifte af områder i Danmark:
+Ruoŧas, hypnose lea '''lávlegal''' ja geavahuvvon medicijnas. '''Socialstyrelsen''' dahke rávvagat ja doavttirat fertejit leat '''specialisererejuvvon''' hypnosa várás. '''Deavdán hypnose''' lea lávlegal, muhto ferte leat čilgejupmi publihkkas. '''Svensk Förening för Klinisk Hypnos''' (SFKH) lea orgána, mii ovddida dutkama ja buorideami hypnosain.
-* '''Sundhedsvæsenet''': Tandlæger bruger hypnose til angstpatienter og smertekontrol. Nogle hospitaler og smerteklinikker tilbyder hypnoterapi som supplement til konventionel behandling. Det bruges også mod bivirkninger fra kraftbehandling.
-* '''Psykologisk Terapi''': Psykologer og psykoterapeuter anvender hypnose til behandling af angst, depression, fobier, spiseforstyrrelser, PTSD og stressrelaterede problemer.
-* '''Adfærdsændring''': Et af de mest almindelige formål i privat praksis er hjælp til rygestop, vægttab og søvnproblemer.
-* '''Præstation og Sport''': Sportspsykologer og coachs bruger hypnose og selvhypnose til at forbedre fokus, selvtillid og præstation hos atleter og kunstnere.
-* '''Personlig Udvikling''': Mange søger hypnoterapi for at arbejde med selvværd, motivation eller at overkomme offentlig talefrygt.
-== Retslig status i Danmark ==
+== Kultuvrralaš árvvut ==
-I Danmark er der ingen specifik lovgivning, der udelukkende regulerer udøvelsen af hypnose. Praksis falder under mere generelle lovgivningsområder.
+Sámi kultuvrras, jåvkkolaš stáhtat leat leamašan oassin '''noaidevuođas''' ja '''duodjis'''. Dát lea namuhuvvon eará sániin, muhto lea dovddus. Davviriikkalaš olbmuin, hypnose sáhttá leat '''gaskaoapmi''' dahje '''epileavttalaš''', danin go dat ii leat nu dovddus. Muhto maŋŋilit, doavttirat ja terapehtat geavahit hypnosa, ja olbmát leat '''áiggut''' dan birra. Media ja populárakultuvrra čilgejumiin, dego TV-prográmmain, sáhttá leat vaikkuheapmi árvvuid birra.
-* '''Klinisk Hypnose''': Når hypnose anvendes som en del af en sundhedsfaglig behandling, skal udøveren have den relevante autorisation eller erhvervsgodkendelse. En psykolog, læge, tandlæge eller autoriseret psykoterapeut må integrere hypnose i deres praksis under deres eksisterende faglige etiske regler og ansvar. De er underlagt deres respektive styrelser (f.eks. Sundhedsstyrelsen, Psykolognævnet).
-* '''Ikke-autoriserede Hypnotisører''': Personer uden sundhedsfaglig baggrund må tilbyde hypnoterapi som "rådgivning" eller "coaching". Dette er lovligt, men de må ikke diagnosticere eller behandle sygdomme, hvilket er forbeholdt autoriserede professioner. De markedsfører ofte deres tjenester til adfærdsændring eller personlig udvikling.
-* '''Showhypnose''': Er tilladt, men foranstaltninger skal tages for deltagernes sikkerhed og værdighed. Arrangører har et ansvar for at sikre, at deltagere ikke udsættes for fare eller psykisk traume.
-* '''Forbrugerbeskyttelse''': Alle tilbydere er underlagt markedsføringsloven, som kræver ærlighed og forbud mod vildledende reklamer. Klager kan indgives til '''Forbrugerombudsmanden'''.
-== Kulturelle holdninger ==
+== Dovdomeaddjit praktiseret Norggas ja Ruoŧas ==
-Holdningen til hypnose i Danmark er blandet, men generelt pragmatisk og åben. Der er en historisk skepsis forbundet med dens spirituelle og underholdningsmæssige rødder, som nogle gange overskygger dens terapeutiske anvendelse. Dog har en stigende videnskabelig anerkendelse og mediedækning af succeshistorier ført til større accept.
+Máŋga davviriikkalaš olbmát leat ovddidan hypnosa:
+* '''Arne Hofstad''': Norskalaš doavttir ja hypnosa terapeuta, geat lea dahkon dutkama ja čála hypnosa birra.
+* '''Lars-Erie Unestål''': Ruoŧŧelaš psykologa ja hypnosa dutki, geat lea ovddidan '''Kognitiiva-affektiva hypnose (KAT)'''.
+* '''Karin Pettersson''': Ruoŧŧelaš klinihkalaš psykologa, geat geavaha hypnosa trauma terapijas.
+* '''Per Kristian Hilden''': Norskalaš doavttir ja kirurgija, geat geavaha hypnosa analgeasiijana kirurgijas.
+* '''Svensk Förening för Klinisk Hypnos (SFKH)''': Orgána Ruoŧas, mii oahpaha ja sertifisere hypnosa praktiserijiid.
-Hypnose opfattes ofte som et "alternativt" eller "komplementært" værktøj, men det bliver i stigende grad integreret i mainstream sundhedsvesen, især inden for tandlægevidenskab og smertebehandling. Den danske folkestyre er generelt åben for ikke-farmakologiske behandlingsformer, hvilket har givet rum for hypnoterapi. Showhypnose forbliver populær som underholdning på teatre og i tv, hvilket både demystificerer og potentielt trivialiserer fænomenet.
+== Geahča maid ==
+* [[regresjovne hypnose]]
+* [[Noaidevuohta]]
+* [[Psykologalaš terapija]]
+* [[Kognitiiva terapija]]
+* [[Autogeenalaš relaxeren]]
-Religiøse indvendinger er sjældne i det sekulære Danmark, men enkelte kristne grupper kan se visse former for hypnose, især [[Regressionshypnose]], som problematisk i forhold til troen på sjælens natur.
+[[Category:Hypnose]]
+[[Category:Psykologiija]]
-== Kendte danske praktikere ==
-* '''Jørgen B. Christensen''': En pioner inden for dansk hypnoterapi, forfatter til flere lærebøger og medstifter af uddannelsesinstitutioner. Har haft stor indflydelse på den professionelle standard.
-* '''Anne Sophie Agerskov''': Kendt forfatter og hypnoterapeut, som har populariseret hypnose til stresshåndtering og personlig udvikling gennem bøger og foredrag.
-* '''Poul Brinck''': Tidligere præsident for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose og en central figur i det kliniske miljø. Har arbejdet intensivt med smertebehandling.
-* '''Dennis Jørgensen''': En af Danmarks mest kendte scenehypnotisører, der har bragt showhypnose til et bredt publikum gennem tv-optrædener og landsdækkende turnéer.
-* '''Mikael Vetner''': Psykolog og hypnoterapeut, der ofte optræder i medierne for at forklare hypnosens videnskabelige grundlag og anvendelser.
-== Se også ==
-* [[Psykoterapi]]
-* [[Selvhypnose]]
-* [[Regressionshypnose]]
-* [[Smertebehandling]]
-* [[Milton H. Erickson]]
-* [[Dansk Selskab for Klinisk Hypnose]]
-* [[Suggestibilitet]]
-== Referencer ==
-{{Referencer}}
-== Eksterne henvisninger ==
-* [https://www.dskh.dk/ Dansk Selskab for Klinisk Hypnose] – Professionel forening for kliniske hypnoterapeuter.
-* [https://www.sst.dk/da/udgivelser/2022/psykiatriske-udrednings-og-behandlingsmetoder Sundhedsstyrelsens publikationer] – Officiel vurdering af behandlingsmetoder.
-[[Category:Hypnosis]]
-[[Category:Psychology]]